Put and take søer
Put and take søer er en lille fiskesø, hvor opdrættet fisk sættes ud, og så kan du købe dig til et fiskekort til denne sø, der gælder i et par timer - nogle steder er det også muligt at købe et dagskort til søen. Herefter kan du fiske lige så meget, du lyster. Fordelen ved en fiskesø er, at det er for hele familien, da vandet og omgivelserne er roligere, end hvis du står ved kysten eller ved en stor sø eller å. Børn kan altså deltage og har gode chancer for at fange en lækker fisk til aftensmaden. Oftest er det ørred, du kan fange i en fiskesø, og disse er fremragende i madlavning.
Der er flere put and take søer i området med både toilet, rengøringsplads samt bænke og borde, så du sagtens kan planlægge en hel dag ved søen.
Tilbring fx et par timer ved søbredden ved Ho Fiskesø eller Kløvergaarden i Nr. Nebel. I kan også tage til Grærup Fiskesø og fange flotte fiske som beluga stør, diamant stør samt regnbue- og guldørreder. Og ved Vrøgum Fiskesø ved Oksbøl er der en stor ørredbestand samt ål, karper, aborrer og gedder.
Varde Å
Varde Å har optimale levevilkår for fisk, især laks og havørreder. For nylig har åen fået tilbageført sine sving, hvilket giver fiskene fri passage mod gydepladserne og et rigt dyreliv. I åen finder du foruden laks og havørred også snæbler, der dog er fredede. Langs åen findes et rigt dyreliv og en flot og varieret natur, hvilket er en af grundene til, at lystfiskere fra hele landet tager til Varde Å. Du kan altså forvente en hel fantastisk oplevelse, når du besøger Varde Å.
Ønsker du at fiske i åen, skal du købe et dagskort - dette kan købes i de fleste turistinformationer, på posthuse eller på fisketegn.dk
Sæsonen i Varde å strækker sig fra 16. april - 31. oktober.