Søpavillonen ved Kvie SøOmgivet af indlandsklitter ligger Kvie Sø, en cirkelformet fredet sø på den sandede slette ved Ansager. Fra Blåvand er der ca en times kørsel til søen. Turen går over Varde, så det kan jo kombineres med indkøb eller en tur i Varde miniby. Udover søen finder I et pandekagehus, badestrand og legeplads. Søen PandekagehusetPandekagehuset er en familierestaurant med hollandske pandekager som specialiet. Der er altid 50 forskellige pandekager og 15-20 belgiske øl på menuenkortet. I løbet af sæsonen er der mange forskellige arrangementer omkring søen og restauranten. Se mere på hjemmesiden LegepladsI finder også en dejlig stor legeplads med sandbund til børnene. Den ligger i forbindelse med selve pavillonen og de bænke, der er sat op udenfor. Er man heldig, kan man også få et glimt af de påfugle, der holder til i området. SpadsereturEr vejret ikke til badning, er der mulighed for at gå en tur rundt om søen. Omkring søen har Hjerteforeningen fået anlagt 2 vandrestier. På henholdsvis 2,3 og 3,6 km. Naturen omkring søen er meget smuk, og man går det meste af turen langs vandkanten. På en vinterdag med de smukke svaner og is på søen kan man også få en ubeskrivelig flot naturoplevelse. Hvor langt er der fra Blåvand til Kvie Sø?
- der er 53 km, og i bil tager det cirka en time
Hvor langt er turen rundt om Kvie Sø?
- den korte tur er 2,3 km. Ønsker du en lidt længere tur, 3,6 km, skal du dreje af til højre der hvor stien deler sig. På begge ture kan du komme frem med barnevogn, kørestol m.m.
Kan man få pandekager ved Kvie Sø?
- ja, det helt specielle ved restauranten ved Kvie Sø, er pandekagerne og belgisk øl
|