Vinterbadning: Sundt for krop og sjæl

Vinterbadning har de seneste år oplevet en stigning i sin popularitet, og det er ikke svært at forstå hvorfor! Vinterbadning kræver nemlig intet udstyr og har en lang række sundhedsmæssige fordele.

At opleve det forfriskende kolde gys giver ikke kun din krop og sjæl en fornyet energi, men kan også bidrage til at styrke dit immunforsvar og frigive en masse signalstoffer i hjernen der har en positiv effekt på humøret. Desuden er vinterbadning kendt for, at kunne afhjælpe stress i en hverdag, der til tider kan virke travl og hektisk. Fordelene ved vinterbadning er mange - uanset om du er erfaren vinterbader, eller ønsker at give dig i kast med vinterbadningens forfriskende kolde gys for første gang.

Hvorfor vinterbade ved Vesterhavet?

Når folk planlægger en ferie ved Vesterhavet, tænker de ofte på de varme sommerdage, sol og brede, hvide badestrande. Men glem ikke at Vesterhavet også byder på en helt særlig natur om vinteren. 

Vesterhavet er kendt for sin storslåede natur og vidunderlige kystlinje. Vinterbadning er den perfekte måde at nyde naturens skønhed i ro og mag. Når du træder i det iskolde vand får du mulighed for at opleve den smukke vestjyske natur på en helt ny måde, samtidig med at du gør noget godt for både krop og sjæl.

Vinterbadning er derfor oplagt, hvis I besøger Blåvand i vinterhalvåret. Udover et forfriskende dyp i den smukke vestjyske natur er en stor del af vinterbadning også samværet og hyggen omkring det. Efter et koldt dyp kan I se frem til at vende tilbage til sommerhuset, hvor I kan varme jer foran brændeovnen eller med en tur i sauna eller måske skal pulsen op i en opvarmet pool.

Nytårsbad i Blåvand

Holder I nytår i et af vores sommerhuse i Blåvand, kan I springe ind i det nye år med en dukkert i det friske Vesterhav. Arrangementet er for alle, der har lyst til at skyde det nye år i gang med en dag fyldt med havfriske dyp og sjove aktiviteter. 

I forbindelse med nytårsbadet d. 31. december har I mulighed for at bestille en lækker nytårsbrunch på restauranten Høfde4. Book brunch og champagne og spring ind i det nye år med lækker mad og et dyp i det iskolde Vesterhav.

Læs mere her
Book sommerhus her
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Sommerhuse i Blåvand

Hos Feriekompagniet tilbyder vi sommerhuse til enhver smag. Med vores brede udvalg kan du finde lige præcis det sommerhus, der matcher dine behov og ønsker for ferien.

Går I med en drøm om at prøve vinterbadning ved Vestkysten, tilbyder vi sommerhuse, der har de perfekte faciliteter til det. Flere af vores sommerhuse er placeret i første række til havet og er ofte udstyret med enten brændeovn, sauna eller spa. Efter et forfriskende dyp i det kolde Vesterhav har I således ikke langt hjem, hvor I kan varme jer og samles om hyggelige stunder, med dem I holder af.