{{vm.getLabel('Global.Loading')}}
{{getLabel('Filters.Advanced')}}
{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
Vis flere filtre
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Vandsport ved VesterhavetVesterhavet er som skabt til vandsport og aktiviteter i og omkring vandet. Vejrforholdene passer perfekt til fx windsurfing og paddleboarding. Bølgerne kommer max op på 2 meter, så begyndere har også en mulighed for at være med til at prøve kræfter med de forfriskende vandsportsgrene. Og er du hardcore surfer, så er vindforholdene perfekte ved Blåvand og bølgerne er tit meget rene. ALT DU SKAL VIDE OM WINDSURFING I BLÅVAND Windsurfing i BlåvandSolen skinner, bølgerne bruser og du svæver let og elegant henover vandet på dit surfboard. Det perfekte scenarie for enhver der elsker windsurfing og at være aktiv ved vandet. Blåvand og strandene omkring ligger klar til at blive udforsket og blive indtaget af glade surfere ... er du en af dem? Hvad er windsurfing?Windsurfing er en vandsport, der kombinerer elementer fra surfing og sejlads. Sporten kan som udgangspunkt dyrkes i de fleste former for vand såsom søer, hav og fjorde. Der er stor forskel på, om man er begynder eller øvet, og det er væsentligt at sætte sig ind i hvilket udstyr og hvilke vejrforhold, der er optimale for en nybegynder. Det er hårdt arbejde, men alle kan lære at surfe! Windsurfing kursusHvis du er nybegynder eller gerne vil finpudse dine windsurfing skills, så kan du køre en tur på 45 minutter og deltage i et kursus ved Bork Havn. Westwind er firmaet bag, og de udbyder alt fra surfcamps, windsurfingkurser og udlejning af udstyr. Kurserne foregår på det lave vand i Rinkøbing Fjord, så det er trygt og roligt at lære kunsten at windsurfe. Når du har været på kursus, kan du med fordel tage tilbage til Blåvand og forsøge dig med sporten i de gode vande ud for Blåvands strande. Få udstyr til dit windsurfing eventyrAlle i og omkring Blåvand ved hvor mange muligheder Vesterhavet åbner op for, hvis man er interesseret i vandsport. Fx har Drage Shop Blavand et stort udvalg af forskelligt udstyr til surfing, og ellers er det muligt i nogle feriecenter at leje udstyr for en kort periode. Generelt er der rigtig gode muligheder for windsurfing ved den Danske Vestkyst, og der er derfor mange små butikker der tilbyder både køb og leje af udstyr. Der er rigtig gode parkeringsmuligheder mange steder langs stranden, så det er nemt at fragte sit udstyr ned til vandet. DER ER ET VÆLD AF MULIGHEDER FOR AT DYRKE VANDSPORT I BLÅVAND Vandsport i BlåvandMulighederne er mange for at dyrke lige præcis den form for vandsport, du drømmer om i Blåvand og de nærliggende områder. Fx kajak, kano, stand up paddle og surfing bare for at nævne nogle stykker. Kajak og kanoKajak og kano er aktiviteter, hvor alle aldersgrupper kan være med. Det kan være en stille og rolig affære med tid til at nyde naturen, eller der kan være mere fart på, hvis man fx vælger at kaste sig ud i en havkajak. Uanset hvad så er det en dejlig måde at få oplevet naturen fra en anden vinkel og med andre øjne, og en tur langs åen kan give dig ro og fordybelse og ikke mindst nogle fantastiske naturbilleder. Der findes flere forskellige ruter til kajak- og kanoture og udlejningssteder. Se meget mere om begge dele og lær, hvilke forholdsregler I skal tage jer, når I befinder jer i vandet. KitesurfingAction, fart og fede udfordringer ... og så selvfølgelig krydret med store og vilde hop højt op i luften. Sådan kan man beskrive kitesurfing kort og præcist. Kitesurfing er støt vokset i popularitet siden sin debut i Danmark, og det ser ud til at denne popularitet fortsat vil vokse sig større. Det er blandt andet på grund af de gode forhold, som fx den Danske Vestkyst stiller for sporten. Vestkysten er ofte blæsende, og det giver kitesurferne mulighed for rigtig mange og store hop. Deres board er nemlig styret af en stor drage, der trækker både board og surfer med op i luften. Drage Shop Blåvand tilbyder udlejning af alle former for drager, inklusiv drager til kitesurfing. Hos Westwind er det muligt at tage kurser i kitesurfing, og senere når det basale er på plads, så tilbyder de surfcamps, der strækker sig over 10 dage. Stand up paddleEller SUP som sporten kaldes blandt entusiaterne, er en sport der udfordrer balancen, konditionen og forbrænder kalorier på én gang. Sporten giver en god surf følelse, men samtidig også følelsen af at være i ét med naturen og have tid til fordybelse og ro. Der er generelt rigtig gode fællesskaber forbundet med sporten, og mange sejlklubber sætter alle sejl ind for at integrere sporten i deres klub og øge interessen og kendskabet til sporten. |