Sælarium
I det flotte og imponerende sælarium fra 2013 kan du opleve sælerne i deres rette element gennem de store undervandsruder. Ved de daglige fodringer kl. 11.00 og kl. 14.30 kommer du helt tæt på sælerne, når de trænes og fodres fra bredden af bassinet. Du får samtidig historier, information og viden omkring sælerne, der tæller både spættede sæler og gråsæler.