Slaraffenland for naturelskereOmrådet omkring Blåvand byder på utrolig mange forskellige store naturoplevelser til din sommerhusferie ved Vesterhavet. Det temperamentsfulde Vesterhav kan tage pusten fra enhver. De vilde bølger er noget helt specielt - på alle årstider. Men Blåvand er meget mere end blæst og bølger. På vandreture og cykelture langs kystlinjen og ind i området kan man komme helt tæt på den unikke natur og alle de vilde dyr på Vestkysten. For mange turister i sommerhusene i Blåvand og omegn, der ikke bor nær Vesterhavet til dagligt, er gåturen ved stranden et must. Den lækre sandstrand byder på strandaktiviteter året rundt - uanset vejr og vind. Hvis vejret ikke er til en badetur, kan du tage på ravjagt i stedet og få en vesterhavs-souvenir med hjem fra ferien. Vi kan også anbefale dig at lægge vejen forbi Danmarks vestligste punkt på din sommerhusferie, nemlig Blåvandshuk, hvor du får en skøn udsigt ud over hav og natur. I Blåvand og omegn findes der også et rigt dyreliv. I naturen ved Vadehavet kan du møde alt fra fugle til vilde krondyr og sæler, samt fantastisk planteliv, på din sommerhusferie. Halvøen Skallingen og vadehavsøen Langli byder på fantastiske naturoplevelser Den fugleinteresserede turist kan få mange gode timer til at gå omkring Filsø. Der kan du opleve, at et fugletræk kommer lige hen over hovedet på dig eller en havørn fejer forbi. Vil du kombinere turen med chancen for at se kronvildt, så er der enkelte udsigtspunkter, hvor der er gode muligheder for at få en ekstra oplevelse med på vandreturen. Kig også forbi Tambours Have og se den flotte besøgshave, der ligger midt i den barske vestjyske natur. Læs mere om de individuelle naturoplevelser herunder. |