Sommerhus i Jegum - aktiv ferie i smuk natur

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre
✓ Aktiviteter for børn
✓ Naturstier
✓ Minigolf
✓ Butik og café

Nær Henne Strand ligger det skønne sommerhusområde Jegum.

I dette område er der anlagt 11 km naturstier, der inviterer til gå- og cykelture for hele familien.

Ved Søvig bæk finder I desuden et uspoleret naturområde, som er spændende året rundt. Området har legeplads for børn og en minizoo, der er åben store dele af året. I dette område er sommerhusene ofte af nyere stand, dog stadig til en god pris. Jegum ligger 21 km fra Blåvand. Jegum er godt placeret i forhold til de omkringliggende strande. Inden for ca. 20 km afstand ligger både Blåvand, Vejers, Grærup, Børsmose og Henne Strand. Shopping er som regel også en del af ferien, der kan vi anbefale en tur til Blåvand eller Hennes hovedgader. De er fyldte med hyggelige, spændende specialforretninger.

Har I mest lyst til at være aktive i området omkring Jegum, kan I tage et spil minigolf eller en tur i Oksbøl badeland. De fleste sommerhuse i Jegum har en aftale med Oksbøl Badeland, så I har gratis adgang. I skal bare medbringe husnøglen som dokumentation.

Book dit sommerhus til ferien i Jegum her
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Dagligvareindkøb, hyggeligt marked og sjove oplevelser for børnene

Ved indkørslen til Blomstervangen byder Jegum på et område fyldt med fede aktiviteter og muligheder for hele familien.

Midt i det hele ligger der en lille købmand, hvor I kan foretage de mest nødvendige indkøb til sommerhusferien. Købmanden holder åbent året rundt og er derfor også en god ven, når højsæsonen er ovre og en sommerhusferie stadig er tillokkende. Købmanden er dog langt mere end en god snack- og madcentral. I de tilstødende lokaler ved købmanden finder I nemlig også en lille café, der fx byder på schnitzel, stjerneskud, burger og nachos som fast udvalg. Derudover er der i centerområdet ved købmanden en særdeles veludstyret legeplads med hoppepuder, klatrestativer og mange andre udfoldelsesmuligheder for børn i alle aldre. Pladsen har også en overdækket grillhytte samt et "pitstop" for cyklister med værktøj til småreparationer på din cykel, og for de eventyrlystne er der to shelters, som det er gratis at overnatte i.

Ved siden af købmanden finder i både en fodboldbane og en beachvolleybane, som I kan hygge jer med efter at have spist et dejligt stjerneskud.  

Dagligvarer kan også købes i Super Brugsen i Oksbøl 6 km væk fra Jegum.

Når I holder ferie i sommerhus i Jegum er der masser af sjove og spændende oplevelser for børnene. Besøg f.eks. den lækre legeplads med hoppepuder, gynger, svævebane og meget mere, hvor børnene kan få lov til at udfolde sig motorisk. Her finder I også indhegnede arealer, hvor der om sommeren går geder, som børnene har lov til at klappe. Når sulten melder sig, kan I nyde jeres medbragte madpakker i de opstillede hytter med borde og bænke.

Holder I ferie i Jegum om sommeren, kan vi anbefale det ugentlige marked på pladsen i juli måned, hvor der sælges alt fra legesager og tøj til elektronik og nipsgenstande.

Dejlig sø ved Nøddelunden med mulighed for en sejltur

Jegum byder på fantastiske naturomgivelser og der er gode muligheder for at nyde en dejlig gåtur på de mange små stier i området. Går man en tur ad Nøddelunden i Jegum, finder man bl.a. en skøn, lille sø med opstillede bænke. I sommerhalvåret ligger der et par gummibåde til fri afbenyttelse i søen. Brug af bådene er på eget ansvar og redningsveste kan rekvireres i centret.

HomeOfHygge

HomeOfHygge er det perfekte sted for dig, der er vild med kombinationen af nøje udvalgte vintageprodukter med ny og lækker brugskunst. Her er stemningen helt unik – ligesom de produkter, du kan finde. Butikken byder på et fedt udvalg af gammelt og nyt og lader dig plukke det allerbedste fra to verdener, så du kan skabe et helt personligt udtryk.

HomeOfHygge er helt klart et besøg værd, hvis du befinder dig i eller omkring Jegum, og hvis du falder over en skat, du bare ikke kan glemme igen, så har butikken også en webshop, hvor du kan gå på skattejagt.

Find HomeOfHygge her: Fiilsøvej 2, Vrøgum 6840 Oksbøl. 

Jegum Ferieland


Ferieområder ved Jegum

Der er mange dejlige ferieområder omkring Jegum, og vi udlejer feriehuse i flere af dem. Herunder kan I se vores ferieområder, som I kan gå på opdagelse i, og hvem ved, måske finder I feriehuset til jeres næste ferie.