Fantastiske sommerhuse i Blåvand til 12 personer

 

 

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Vil du gerne holde ferie sammen med hele familien i et sommerhus, hvor der er rigeligt med plads til jer alle?

Vi har mange sommerhuse, der kan rumme 12 personer. Der er mange fordele ved at booke et stort sommerhus ved Vesterhavet. I kommer helt tæt på havet, den vilde natur - og I kommer helt tæt på hinanden. Et stort sommerhus er oplagt til den store generationsferie eller reuniontur med gode, gamle venner. Har I brug for rigtig meget plads, kan I se vores udvalg af store sommerhuse her.

En sommerhusferie i Danmark er oplagt for dem, der gerne vil spare den lange og forurenende flyrejse og lære Danmark lidt bedre at kende. Der er mange fordele ved at blive i Danmark i ferien, og en af dem, er at I sparer utroligt meget transporttid, og i stedet kan bruge tiden på at nyde ferien. Der er en helt speciel ro over en sommerhusferie, og hvor du kan føle dig helt udmattet efter en rejse til et eksotisk land, kommer du ofte hjem med en indre ro efter en sommerhusferie ved Vestkysten.

Et sommerhus til 12 personer sikrer dig og dine medrejsende albuerum og plads til samvær - og alenetid. Hvis det alligevel bliver lidt for meget med mennesker over alt, redder placeringen ved Blåvand dig: du skal bare træde ud ad din dør, og så befinder du dig i smuk natur, der nok skal få dine tanker til at falde til ro.

Sommerhuse til 12 personer
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Ferie for den store familie i Blåvand

Luksussommerhus i Blåvand

Måske drømmer du om at invitere hele din familie på en ferie med ren luksus i højsædet - i så fald så skal du holde øje med vores luksussommerhuse. De er populære og bliver derfor hurtigt booket til de mest populære sæsoner. Vores luksussommerhuse er udvalgt i mellem vores mange skønne feriehuse, og alle luksushusene tilbyder det 'ekstra' til jeres ferie. Det kan blandt andet være pool, spa eller sauna, der er med til at sikre jer velvære og skønne oplevelser med selvforkælelse i centrum. På en sådan ferie er i sikret, at der er noget for både de voksne og børnene, så alle sammen kan nyde det lækre feriehus og tilbringe mange gode timer og stunder sammen både inde og ude i sommerhuset. 

Wellness

Hvis I ikke er heldige at få fat i et luksus sommerhus, der kan rumme hele familien, så skal I ikke fortvivle. I Blåvand finder I Hvidbjerg Strand Feriepark, der er de glade ejere af et fantastisk wellness center; Blåvand Kurbad og Wellness. Her er skønne oplevelser og mange sjove timer for både børn og voksne, der tæller alt fra lange, vilde rutsjebaner, spabade, dampbade, soppebassiner og mange mange andre oplevelser. Der er ikke langt til Hvidbjerg fra centrum af Blåvand, så I kan sagtens hoppe på cyklen, og trille derover til en hyggelig formiddag eller eftermiddag i familiens skød.

Påskeferie

Påsken er altid en længe ventet ferie, der bringer lysere tider med sig og håb om en snarlig varme, der åbner op for grill- og badesæsonen. Det er en skøn tid at være ude i naturen på, da man nærmest kan se planterne gro og høre den glade fuglefløjt fra de mange fugle, der nyder varmen lige så meget som vi mennesker gør. Nogle år, når påsken falder sent i april, er det faktisk muligt at nyde den første dukkert i Vesterhavet, hvis man er til de friske oplevelser. Om ikke andet, så kan stranden nydes med alle de muligheder den åbner op for i det varme halvår. Hvis der er mindre børn med på ferien, så skal påskeharen da også et smut forbi .. de store naturgrunde er ideelle til at gemme påskeæg på, og lade børnene bruge tid på at finde de søde sager, mens de nyder den friske vesterhavsluft. 

Se alle de huse I kan booke i påskeferien og få inspiration til forårsoplevelser ved Blåvand!

Juleferie

I den modsatte ende af kalenderen støder vi på den mere kolde, men dog hyggelige juletid. Julen er forbundet med en lang række traditioner, og derfor tøver mange, inden de booker juleferien væk fra de vante rammer i hjemmet. Dog kan vi varmt anbefale at pakke de mest nødvendige ting som gaver, lidt julepynt og andestegen i bilen, og køre mod Blåvand og et stille feriehus og holde jul i de mest fredelige omgivelser. En juleferie væk kan give en helt anden ro, da der ikke er en masse udenomsting, der kan skabe stressede situationer. Når I er ude i sommerhuset, kan I købe de mest nødvendige ting i dagligvarebutikkerne inde i Blåvand og skabe den helt traditionelle julemiddag, som hele familien vil sætte stor pris på. Hvis I er heldige, så kommer der sne til jul, og så kan I nyde vintervejret, inden julemiddagen skal nydes i de hyggelige rammer med familie og hjemlige traditioner. I kan købe juletræ i Blåvand og omegn, og derfor skal I ikke tænke på dette, inden I tager hjemmefra. 

Læs mere om juleferie i Blåvand lige her!

Aktiviteter for alle

Området i og omkring Blåvand er fyldt med aktiviteter og attraktioner, der kan holde de fleste i familien okkuperet med store smil og glade armbevægelser. Hvis I er mere til naturoplevelser, så kan I udforske den skønne natur og trække den friske havluft dybt ned i lungerne.

Hvis I er afsted hele familien, med hvad den indeholder af friske bedsteforældre og børn, kan I med fordel sammensætte et aktivitetsprogram, hvor der både er noget for dem, der har gået for mange skridt i deres liv og dem, der ikke har lært at gå endnu. Besøg det store indendørs legeland, den spændende zoologiske have - og slut måske af med et besøg på Tirpitz Museet, der emmer af rå vesterhavshistorie og store oplevelser.

 

Blåvand Zoo

Blåvand Zoo er et særdeles populært udflugtsmål for familier, der er på ferie i Blåvand. Parken er i børnehøjde, og der er ingen fine fornemmelser i forhold til, hvad I kan opleve. Lej en trækvogn og begiv jer afsted i den skønne dyrepark, hvor dyrene står i kø for at blive klappet, og I kan se de vilde dyr blive fodret flere gange om dagen. Blåvand Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor I kan få lov til at se hvide løver og røde kæmpe kænguruer. At besøge parken er et ekstraordinært indblik i dyrenes verden, og både store og små kan få viden og oplevelser med sig, som I kan snakke om hjemme i feriehuset. Der er åbent i parken året rundt, og I kan derfor kombinere et besøg her med en ferie uanset årstid. Vi kan varmt anbefale Blåvand Zoo!

Læs mere om Blåvand Zoo her!

 

Poolhuse

De fleste der ferierer ved Vesterhavet, håber på at kunne hoppe i bølgen blå og lade det friske vand køle dem ned. Dog er ferie ikke længere kun forbeholdt sommerferien men også ferie i de koldere måneder af året, hvor man skal være hardcore vinterbader, for at det er en fornøjelse at bade i havet. Sommeren i Danmark er dejlig, men den kan dog også vise sig fra sin dårlige side med grå og kedelige efterårsfornemmelser. I begge tilfælde er det skønt med et sommerhus, der har indbygget pool. Så kan alle mand hoppe en tur i badetøjet og svømme om kap eller kaste med bolde. På en varm sommerdag kan det også være tiltrængt og nødvendigt at holde børnene inde i middagsheden, og det er en del nemmere, hvis I lokker med noget koldt at drikke på poolkanten, mens de kan fortsætte deres vandleg fra havet. 

Du kan læse meget mere om vores poolhuse eller om de mange strande rundt om Blåvand, hvis vejret skulle være med jer!

Alle huse
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.