Luksussommerhuse katalog
Få endnu mere inspiration og gode bud på luksussommerhuse i Blåvand i vores skønne katalog.
Se katalog
Luksus sommerhus i BlåvandUbetinget afslapning og nydelseSommerferien handler om at slappe af og tillade sig lidt mere af alt det gode. Forestil dig at vågne op med udsigt til Danmarks smukkeste natur..... nyde de stille morgener med friskkværnet kaffe på sengen og afslutte dagen med champagne på terrassen eller i jacuzzien. I vores luksussommerhuse i Blåvand har du alt, hvad hjertet måtte begære indenfor rækkevidde - her kan du slappe af og nyde ferien med lækker mad og drikke i gode venner eller familiens selskab, og helt selv bestemme tempoet. Her er ingen ubudne gæster - bortset lige fra naturens beboere, hjorte, fugle og egern - de kan godt finde på at komme uanmeldt forbi. I vores luksussommerhuse behøver ingen at bekymre sig om pladsen eller muligheden for at kunne gøre det, de har lyst til. De fleste af vores luksussommerhuse er ekstra store og har plads til flere familier, og der er tænkt på alle behov lige fra privatliv, wellness og afslapning til socialt samvær, fælles spisning og sjove aktiviteter. Vi har naturligvis forskellige typer af luksussommerhuse at vælge mellem, men karakteristisk for dem alle sammen er, at de har en unik placering i Blåvand, er stilfuldt indrettet og opført med øje for kvalitet og design. De fleste har også en wellnessafdeling og i nogle tilfælde en pool. Alle vores luksussommerhuse har store og skønne udearealer, som er indrettet til det danske sommervejr og gør det muligt at tilbringe mange timer udenfor på de lange lyse dage. Luksus sommerhuse med havudsigtVores luksus sommerhuse kan danne den perfekte ramme for en eksklusiv ferie i gode venners lag. Tjek ind, læn jer tilbage og slå benene op. Nyd de skønne omgivelser med komfort og æstetik i højsædet, det helt specielle lys på vestkysten og den unikke rå natur, der ligger lige uden for vinduerne. Se nærmere på vores sommerhuse med havudsigt, så kan du nyde hver morgen med en kop kaffe og det vestjyske lys i øjnene og føle, at du nærmest er i ét med naturen omkring dig. Et sommerhus med havudsigt giver dig også rigtig gode muligheder for at se de helt fantastiske vestjyske solnedgange - det er naturens helt egen luksusoplevelse. Blåvand byder på det hele. Luksussommerhuse katalogFå endnu mere inspiration og gode bud på luksussommerhuse i Blåvand i vores skønne katalog. Se katalogShopping og gastronomiske oplevelser i BlåvandBlåvand byder både på eksklusive butikker og lækker gourmet. I og omkring området findes der flere lokale gastronomiske ildsjæle, som brænder for deres fag og som kan sikre jer en helt unik og særlig madoplevelse på ferien. Dette er uanset, om I har lyst til at spise ude, eller selv kokkerere med de lokale råvarer og specialiteter, I kan købe. Hos Enghavegård Osteri & Gårdbutik kan I købe lækre oste, røgvarer, pølser og langtidslagrede skinker fra gårdens egne grise. Hos Hr. Skov kan I købe specialiteter, vin og delikatesser. Har kan I både vælge at tage varerne med hjem eller lade kokken i huset, tilberede et delikat måltid til jer. Det samme gælder hos Wine & Delights, som også ligger i Blåvands hovedgade. Vil I ud at spise, og har I mod på en lille køretur, så tager det kun 15 minutter at køre til Henne Kirkeby Kro, som har modtaget hele to Michelin stjerner. I Ho finder I Ho Kro, her kan du få `Gourmet på vestjysk`. Nede ved Hvidbjerg Strand ligger den nye lækre Høfde4, hvor I både kan tjekke ind til en sublim kop kaffe eller lidt snacks og et glas vin, eller nyde et lækkert måltid inspireret af det franske og nordiske køkken. Mangler du noget til garderoben eller boligen, findes der også nogle fine, eksklusive modetøjsforretninger og butikker med lækkert boliginteriør og dansk design. Dem finder du alle på Blåvand hovedgade og på det lille torv ved Toldbodvej. Kort sagt så er Blåvand et perfekt mix af feriestemning og sand i gaderne og et byliv, der emmer af liv og lækre oplevelser. Det perfekte sted at holde din luksusferie. |